Vil du være voksenlærling

Virksomheder inden for alle brancher har brug for uddannet arbejdskraft, og der er skarp konkurrence om at få fat i de faglærte.

Indhold

    En voksenlærling er en god vej til at sikre sig kvalificeret arbejdskraft, og der er en god økonomi i ordningen.

    Voksenlærling

    En voksenlærling er en person over 25 år, der indgår en uddannelsesaftale med en virksomhed.

    Alle virksomheder både private og offentlige og alle brancher kan tilbyde voksenlærepladser.
    Bemærk at voksenlærlinge tæller med i praktikplads-AUB ordningen.

    Se mere om praktikplads-AUB ordningen her.

    Hvis du kan sige ja til en af følgende betingelser har du mulighed for at blive voksenlærling:

    • Ledig og ufaglært
    • Ledig med uddannelsen, der er forældet, dvs. ikke brugt i 5 år
    • Ledig, har en kompetencegivende uddannelse og er ledig i mere end 6 mdr.
    • Beskæftiget og ufaglært og uddannelsen står på listen over mangelområder for region Sydjylland.
    • Hvis du allerede er ansat i forvejen i virksomheden hvor du bliver lærlinge, får virksomheden op til de første 2 år af uddannelsen et tilskud til lønnen på 30 kr./time i praktikperioderne (ikke skoleperioden).
    • Er du ledig når du bliver ansat som voksenlærling er tilskuddet 45 kr./time i praktikperioderne (ikke skoleperioden) hos virksomheden og i hele den aftalte uddannelsesperiode.
    • Du må ikke have været ansat i virksomheden inden for de sidste 6 måneder inden uddannelsesaftalen indgås.
    • I skoleperioderne får virksomheden et tilskud fra AUB - Læs mere på VIRK.dk
    • Din løn er fastsat i overenskomsten eller skal som minimum svarer til mindstelønnen for ufaglærte inden for faget.

    Når du har fundet virksomheden med din fremtidige læreplads er der nogle ting der så sakl på plads før du kan gå i gang. Det meste er noget din virksomheds skal gøre: 

    • Din virksomhed skal være godkendt som praktiksted. Hvis din virksomhed ikke er det i forvejen skal de kontakte erhvervsskolen, for at blive godkendt som praktiksted
    • Du skal kontakte jobcenteret for at sikre dig at du opfylder betingelserne for at virksomheden er berettiget til voksenlærlingetilskud
    • Du skal indgå en uddannelsesaftale med virksomheden
    • Din virksomhed skal sende en ansøgning og voksenlærlingetilskud via VITAS.
    • Ansøgningsfrist: Senest en måned efter at din uddannelsen er startet skal jobcenteret senest have ansøgningen - overskrides fristen gives vi kun refusion fra modtagelsesdatoen for ansøgningen.

    Vi har desværre oplevet, at der er virksomheder, der sender papirer for sent ind til jobcenteret, hvorfor, der kun må gives tilskud fra modtagelsesdagen.

    Ligeledes kan der være borgere, der alligevel ikke opfylder betingelserne, her kan vi heller ikke give tilskud, uanset hvad der er aftalt med uddannelsesinstitutionen.

    Så husk altid at kontakte os!

    Kontakt dit lokale jobcenter - du finder kontaktdata på forsiden

    Sidst opdateret: 12. marts 2024